Gode bryllupsbilleder - starter med en god snak

 

Når I har fastsat datoen for jeres bryllup, så er det en god ide at tage kontakt til mig for at aftale et møde, hvor vi kan snakke om de muligheder, der er med hensyn til fotografering.
I får mulighed for at se nogle af de bryllupsbilleder, jeg har taget, og jeg vil også anbefale, at I selv har kigget lidt på bryllupsbilleder på nettet, så I har en fornemmelse af, hvad I ønsker jer.


Vi aftaler, om I ønsker portrætbillederne taget udendørs eller indendørs (for eksempel i skoven, kirken eller i studie). Hvis I ønsker billederne taget udendørs, så laver vi en plan B i tilfælde af dårligt vejr.


Omfanget af fotografering under vielsen afhænger af præstens accept og betingelser.


Vi udarbejder en tidsplan for fotograferingen, hvor vi indregner køretid til og fra stedet, som I vælger skal danne rammen for jeres bryllupsportrætter, så I ikke kommer til at opleve det som et tidspres. Selve portrætfotograferingen anbefaler jeg, vi afsætter mindst én time til.


Jeg foretrækker at have set stedet for portrætfotograferingen, og det allerbedste er, at vi følges ad og ser stedet sammen og udveksler ideer om, hvordan fotograferingen kan forløbe.


Under mødet viser jeg også gerne forskellige positurer, der egner sig til fotografering.


Ud over fotografering under vielsen og bryllupsportrætterne, så er der naturligvis også mulighed for fotografering under receptionen og festen, og eventuelt parbilleder af gæsterne.

 

Den fuldendte løsning er, at jeg følger med lige fra de første forberedelser på dagen og indtil bryllupsvalsen, så jeg kan lave billeder fra alle facetterne af jeres store dag.


Efter brylluppet får I lejlighed til at se de uredigerede billeder (i lav opløsning), der kunne egne sig til videre bearbejdning. Så kan I i ro og mag beslutte jer for, hvilke billeder I ønsker behandlet.


Billederne leveres digitalt.

 

Se også forslag til bryllupsfotografering.