Gode erhvervsbilleder - er med til at skabe den gode virksomhedsprofil

 

Erhvervsfotografering omhandler ofte portrætfotografering, fotografering af virksomhedens bygninger og lokaler samt produktfotografering.


Jeg tilbyder at lave gode ensartede portrætter af de ansatte. Dette er med til at understrege virksomhedens værdisæt.


Det nemmeste for jer er, at jeg tager portrætterne på virksomheden. Jeg skal blot bruge et mødelokale eller lignende, hvor jeg kan stille mit mobile udstyr op.


Jeg vejleder gerne i forbindelse med tøjvalg, og ligeledes om, hvilke slags billeder der passer til firmaets image og til den grafiske sammenhæng, billederne skal bruges i.


Gennemarbejdede billeder til hjemmesiden, visitkortene, brochurerne og reklame i det hele taget er med til at promovere virksomheden på bedste vis.. Gode fotos, der viser forretningen, kontoret, klinikken eller måske værkstedet – stedet hvor jeres kerneydelse skabes, er i høj grad med til at få jeres grafiske materiale eller hjemmeside til at skille sig ud.


Mange virksomheder bruger deres hjemmeside som platform for salg af produkter. Gode og skarpe produktfotos signalerer kvalitet – og de giver kunden gode muligheder for at zoome ind i billedet og studere varen på nært hold. Billeder kan vise præcist, hvad jeres firma tilbyder, og billeder med et klart budskab sælger bedre.

 

I er velkomne til at kontakte mig for en snak, så får vi i fællesskab vision og virkelighed til at mødes.